Udendørs-agilityopstart med Alfa

I går startede agility udendørs i Vallensbæk (VAS) op for Alfa og mig. Vi træner fra 19:20 til 20:40 + efterfølgende oprydning i 20 min., så der nåede at blive ret mørkt til sidst. Men skønt at være udendørs på græs (ægte). Der er nogle klare fordele ved udendørs agility kunne jeg mærke i går. For det første kan Alfa få den belønningsform, som hun trives allerbedst med, nemlig tennisbold der kyles af HT. Det duede ikke i hallen, da der ikke var plads og andre hunde, der løb bane tæt på. For det andet er lydniveauet meget mere behageligt, og Alfas skingre gø, de forsvinder i luften på en anden måde end i hallen. Derudover var der mulighed for at gå over på selvtræningsbanen ved siden af og øve vendinger osv.

Jeg har fået to (for mig) nye instruktører, Charlotte og Susanne, som jeg allerede er meget begejstret for. Synes jeg i alle løb fik noget ny og meget detaljeret vejledning med, som også var tilpasset lige mine udfordringer med Alfa. I lydighed har Alfa tit skilt sig ud på holdene pga. hendes turbo, men i agility kender instruktørerne meget til det fænomen og har mange metoder til at takle det rigtigt og vende det til noget positivt. I lydighed har det været vores store problem, og grunden til vi lagde det på hylden (for en tid i hvert fald).

Alfa var totalt opsat derude. Vi kastede nogle lange bolde først som opvarmning, og lavede hop på stedet. Så kom vi først over til Susanne, hvor jeg især fik noget med derfra omkring mit eget løb og mine signaler til Alfa. Hos Charlotte bagefter var en spøjs tunnel-tunnel-kombination, hvor Alfa selv skulle finde 2.tunnels indgang, fordi der stod en balance i vejen for mig, og det lykkedes én gang :o) Nok mere fordi Alfa selv tilbyder, snarere end at hun forstod min kommando, men alligevel... hi hi.

Vi lærte en ny type vending, Ketsker vendingen. Først fattede jeg ikke bevægelsen rent motorisk, men så gik jeg på selvtræningsbanen og lavede den 10 gange, og da vi så løb banen igen, så lå den helt naturligt, og Alfa reagerede som hun skulle på den. Fedt! Den skal øves herhjemme, og det skal selvstændig tunnelløb også.

Vildt fedt, sjovt og lækkert at være tilbage i Vallensbæk med verdens bedste (og hurtigste) Alfa.

Sydney i lydighedsopstart

Nu er lydighedstræningen i Albertslund hos Hanne for alvor startet op for Sydneys vedkommende. Alfa holder som bekendt en tiltrængt pause fra LP, og dyrker kun agility pt.

Og nu hvor Sydney er blevet alene i mine hænder på lydighedsbanen kan jeg RIGTIG se, hvad hun egentlig er for en fartdjævel!!! I sammenligning med Alfa vil hun altid være den lille, nuttede, søde, rolige, velovervejede og eftertænksomme tøs, der arbejder nede i tempo og tager den sikre vej - MEN!!! Når Sydney står i mine øjne alene og uden denne sammenligning til miss HyperActive, så er hun faktisk selv både rigtig glad for fart, tilbydende, ivrig og oppe i arbejdstempo i det hele taget. Et nyt lys at se sin dejlige, blå pige i - og kun i positiv forstand. Om hun har luret Alfa af eller altid har haft det i sig, tror jeg, at jeg har en idé om, da jeg godt ved, at Sydneys mor er præcis sådan en arbejdssheltie med fart og spillopper i - så jeg har bare ikke set det så tydeligt før nu :o) 

Det går rigtig godt i klasse 3 lydighed med Sydney. Hun arbejder og tilbyder fra vi kommer til vi går. Eneste "svinkeærinder" er, når hendes ting og min taske skal forsvares mod de andre kursisters sheltier :o)

Som nævnt er en overraskelse for mig hendes fart. Hendes fremsending er allerede mere sikker end Alfas, og hun løber HURTIGT derud. Hun elsker simpelthen den øvelse, fordi hun skal løbe. Hun tænder på både bolde, godbidder og tov som belønning, samt mundtlig ros, hvilket gør hende SÅ fleksibel ift. belønning.

Hendes fri ved fod og "plads" er blevet meget bedre det sidste halvår, og hun krænger knap så meget ud med rumpen, som tidligere - hurra for elefantøvelsen og fri shaping, som hun også har lugtet lunten på.

I springapporteringen har hun også overhalet Alfa indenom, da Alfa aldrig er holdt op med at tygge lidt i apporten (medmindre det var metal). Men Sydney tygger ikke det mindste, men kan sættes af med en træapport i munden og en "bliv", og så kan jeg gå en lille tur rundt uden hun viger fra opgaven. Sej tøs, der var 100 år om at ville holde fast på noget :o)

Stillingsskiftet har hun altid kunne bedre end Alfa, fordi hun har mere selvkontrol, og den sidder lige i skabet i alle 6 skift. Bravo.

Problemerne, der holder os fra at tilmelde os stævner i foråret er; næseprøven, sit under uafbrudt gang, fællesdæk i 4 min. (fører i skjul) og indkald med stop.

Næseprøven: Hun giver op i søget, og har hun ikke fundet den med fært, så tager hun en tilfældig. Hun samler dem alle sammen op undervejs. Ikke godt!

Sit under uafbrudt gang: Hun kan de to andre positioner, men i sitten skal jeg sætte farten alt for meget ned, for at hun ikke bare står. Kræver bare mere træning.

Fællesdæk i 4 min.: Tiden er hun fin med, men hun er "mors pige", og mor skal ikke forsvinde.... Så bryder verdenen sammen!

Indkald med stop: Vi har ikke trænet den så meget endnu, så jeg ved faktisk ikke, om vi har problemer med den, eller om den bare ikke er indlært endnu... 

Sydney skal op til uofficiel LP3 i maj til afslutningen på holdet, men de officielle prøver venter vi med til efteråret, hvor der forhåbentlig er kommet styr på de fire øvelser, vi halter på.

Jeg vil gerne nå at have tre resultater at sende ind til Årets LP3-sheltie i Sheltieklubben, også selvom de ikke skulle være så pæne. Kan ikke forestille mig en sæson, hvor jeg ikke skulle sende ind for hverken Alfa eller Sydney! 

Ellers så nyder min smukke, blå prinsesse vejret, Alfa, mig og Morten. Hun har tabt 700 g, som hun vejede for meget efter 1 år på en meget langtrukken og mild slankekur... Nu er hun fit for fight!

Slut på den indendørs agilitytræning

Så gik vintermånederne og vores agilityhold i Nete´s hal i Herringløse (VAS) er slut. Vi har begge - både Alfa og jeg -  haft det rigtig skægt på det hold og fået mange, MANGE udfordringer. Ikke mindst fordi banerne ikke var bygget til os letøvede, men også kunne give vores landsholdshunde og -førere noget at arbejde med. Flere gange lavede Alfa så bare sine egne baner i ren "agilityiver". Hun elsker faktisk det hele ved den sport. Alle forhindringerne og mest af alt farten. Dog er delmomenter vigtigt med Alfa, da hun ellers i farten sjusker på nogle af forhindringerne. I går lavede hun to styrt (et ned fra vippen og et ned fra A'et), fordi hun simpelthen kastede sig selv i "grams" for at løbe stærkt.

I februar var vi til vores første agiltiystævne, hvor vi løb 4 løb (to AG1 og to SP1), og vi blev kun disket i ét løb. I det sidste SP1 løb blev vi nummer 3, som jeg var meget stolt af.

Vi forsætter træningen i VAS i Vallensbæk nu udendørs, og jeg glæder mig meget. Gotta love agility!

Alfas første agilitystævne

I efteråret besluttede jeg at melde Alfa til VAS's agilitystævne her d. 19.februar. Jeg kunne se hende hurtige fremskridt og havde allerede dér fået plads på indendørsholdet, så vi kunne nå noget mere træning i løbet af vinteren. Der var i efteråret ingen af forhindringerne, som hun overhovedet ikke kunne eller ville, så det tegnede godt.
Vi har gået til træning i VAS i Herringløse i januar og februar nu, og har lært meget. Specielt er jeg begyndt at være mere bekendt med, hvordan jeg selv skal bevæge mig. Alfa er blevet mere sikker i forhindringerne generelt, og styrer sin stress fint på banen. Jeg kan nemt køre hende lidt ned i gear på feltforhindringerne og op igen, når vi løber på springene og i tunnelerne, og det er en stor forskel til lydighed, hvor jeg ikke altid havde den kontrol med hendes fart og opkørthed.
I løbet af træningen i VAS har vi kun stødt på posen én enkelt gang, så derfor var jeg noget betænklig ved den til stævnet, og hun skulle da også lige se den an og vægrede derfor på den i de to første løb. I de to næste fik jeg kaldt hende igennem den uden vægringer.
Selvom vi har trænet slalom mere end noget andet i haven så kiksede hun den lidt til stævnet. Slalom'en kræver en stor mængde koncentration, og til stævnet var hendes koncentration også delt ud på nummerskilte (!), tæppet og lugtene, så jeg forstod godt hvor det kom fra. Derudover gav jeg to af gangene nogle uklare signaler til hende, så jeg forstod hendes forvirring.
Vi endte med kun en enkelt disk ud af 4 løb (2 i AG1 og 2 i SP1). I SP1 endte vi som 3.vinder af klassen med kun 5,86 fejl (slalomen). I de andre løb fik vi vægringer (posen specielt) og nogle slalomfejl. Alt i alt var det en rigtig god oplevelse, da jeg følte, at jeg havde Alfa som jeg kender hende fra træning med på banen. Til lydighed kan jeg have en superhund til træning, men så laver hun alverdens fejl til stævner - sådan var det ikke i agility.
Vi forsætter i hallen i Herringløse her i marts, og så udendørs i Vallensbæk i foråret.
Video fra vores stævne (fejl i teksten; vi blev ikke disket i AG1, som ikke blev filmet) kan ses på vores hjemmeside under Aktiviteter - Agility .

Indendørs agility med Alfa (1.gang)

Hveranden onsdag er ny agilitydag for Alfa og jeg de næste 3 måneder. I går var første gang, og også første gang Alfa skulle løbe hele baner indendørs i hal. Vi har i efteråret været på et fremadsendelseskursus på 3 timer, der også var indendørs i hal, men jeg kunne i går godt mærke på hende dels 1) At det var nyt og stressende 2) At hun havde en masse træningsenergi oplagret, selvom vi har trænet meget i haven i juleferien, der varede 19 dage for mit vedkommende :o)

Nå, men vi er jo meget privilligerede og træner med nogle rigtig seje tøser og hunde, og jeg måtte (som forventet) sande, at vi var totalt rookies i dén forsamling. Men jeg har forlængst besluttet, at jeg vil give den hele armen og stille høje forventninger til mig selv og Alfa - så det gjorde vi også i går.

I forhold til efteråret i Vallensbæk (udendørs), så var de 4 baner i går noget sværere, synes jeg; komplicerede springkombinationer, hvor det ikke altid var den åbenlyse vej og i fremadsendelserne stod springene skråt i forhold til hinanden. Det tog Alfa lang tid at indse at spring skulle tages fra meget små vinkler, og jeg anede ikke, hvilke tegn og signaler, jeg skulle sende, og fik ikke altid gjort det vi fik besked på :o) Al begyndelse er svær - specielt når ens vuf kører med 4 jetmotorer i rumpen :o)

Men, der var også rigtig gode ting - som jeg faktisk var rigtig stolt af. Vores slalom gik rigtig godt, da hun lige fik indset at træpindene slog hendes skuldre hårdere end de vakkelvårne af plastik herhjemme. Og hun tog indgangene rigtigt og løb ikke ud af den - OPTUR!

Det var også tydeligt at hun har trænet felter (2on2off) i 1½ måned nu. Hun blev for enden af vippen og balancen, og jeg kunne sætte hende i positionen på A'et. Det fik vi ros for.

Hun var ikke bange for nogen af forhindringerne og tog gerne tunnellerne - også flere gange end ønsket :o) Og det er alene en sejr for en sheltietøs, der ellers er lidt ømskinnet mht. store redskaber, nye lyde osv. Hun var bare sej, og ville bare løbe-løbe-løbe.

Hun var desværre også ret stresset (tror primært at det skyldes de nye omgivelser), og løb også hjemmelavede baner og tonsede fremad-fremad-fremad, selvom jeg prøvede at kalde hende tilbage efter et spring. OG! Så tyvstarter hun hele tiden! Jeg må sande, at hendes flotte BLIV-kommando fra LP, hvor hun aldrig har fejlet fællesøvevlserne i LP3, er en by i Rusland, når der står en hel agilitybane foran hende - øv! Det må trænes fremadrettet med rigtig gode godbidder.

I efteråret havde hun det med at løbe under springene, når de blev 40 cm, men det gjorde hun kun én gang i går - også godt nok. Jeg har også sat dem op herhjemme, så de ikke er anderledes høje til træning.

Jeg fik et par søde ord med på vejen af træneren (Jytte) til sidst, for hun synes, at vi har et rigtig stort potentiale, og at vi er kommet rigtig langt på det halve år, vi har trænet agility. Det varmede, når man godt kunne se, at vi var rookierne :o)

December; inde og ude!

Nu hvor sneen ikke rigtig er kommet til Taastrup endnu, så har vi nydt at komme ud i haven de fleste dage. Alfa er pt. i målrettet slalomtræning, så vi træner typisk 15 min./dag, og det skrider rigtig godt fremad. Der kan ses videoer på hjemmesiden under Aktiviteter/Agility. Jeg får en masse brugbar feedback på mine video af Jane, som jeg er meget glad for. Tak, Jane - også for lån af dvd'en.

Jeg har juleferie nu, og har fundet trækketovsproduktionen frem igen. Sydney kan ikke helt forstå at ikke alle nyproducerede tov er til hende, så hun får lov at være model til billederne :o)

For nylig har jeg lavet to stk. af disse liner i fleece med karbinhage. Vældig gode til agility. Alfa har selvfølgelig selv to.

Inde hygger jeg med tøserne - de fungerer fint som varmepuder i sofaen og selv Alfa er begyndt at kunne ligge i flere timer oven på ens mave. Rigtig vinterhygge! Men den kan selvfølgelig som alt andet spoleres.... Bl.a. af to store tyggeben, som der skal kæmpes om. Hvem får retten til at grave dem ned i et hjørne i entréen?! Senest vandt Sydney dén dyst, og selvom hun er lille så havde hun ikke tænkt sig at lade det være en begrænsning, så hun gik en hel eftermiddag rundt med kæften fyldt med tyggeben.... og Alfa lige i hælene og liggende på lur efter en chance til at sjæle benene. Højst dramatisk!!!

 Men ellers skal der ikke herske tvivl om, hvad de ellers laver... Alfa står stadig og glor på æbler og henter dem ind, og Sydney bider dem i småstykker! Same old, same old....!

Sølle hunde altså!

Efter nogle gode afslutninger til både agility og lydighed trods løbetid har pigerne nu masser af overskud til hinanden og til pleje af løbetids-finkeri...suk... Det er så småt ved at stilne af nu, men hvor kan de dog bruge timer på det hver gang. Her cought in action i haven :o)

 Oven på løbetiden kom Sydney i bad, og jeg fik lyst til at tage lidt billeder af den blå skønhed. Jeg har en lille plan om at udstille hende i foråret, når Malcom Hart igen er i Danmark. Sidst han dømte Sydney fik hun Very Good, dog i juniorklassen, hvor man lettere slipper afsted med at være lidt lille ;o)

I vinterpausen har jeg som mål for Sydney, at hun skal lære næseprøven i LP3 100%. Pt. træner vi med klemmer med en lille godbid i, som hun finder blandt tomme klemmer og bringer hen til mig, hvor hun så får godbidden ud af klemmen. Det går rigtig fint, og hun finder den selvfølgelig hver gang og leder til hun finder den. Bunddækket i haven er fyldt med gule og brune blade, der gør øvelsen lidt sværere, og det er kun godt.

 Ikke overraskende så står Alfa stadig på 3. måned med æble foran sig og i munden det meste af sin vågne tid. Nu er de røde æbler færdige, men de store grønne madæbler er til Alfas store glæde begyndt at drysse som manna fra himlen, eller rettere... Tennisbolde fra himlen. Jeg tror aldrig jeg får en hund, der elsker bolde og runde ting SÅ meget, som Alfa gør.

Alfa træner agility et par gange om ugen i haven. Vi træner 2x2 slalom med 4 pinde på lige linje, med alverdens forskellige indgange og med spring før slalom'en. Det går super godt, og nu er den svære slalom-indgang faktisk blevet den letteste. Derudover træner vi skarpe vendinger omkring spring, og felter på mini-balancen.