torsdag den 5. januar 2012

Indendørs agility med Alfa (1.gang)

Hveranden onsdag er ny agilitydag for Alfa og jeg de næste 3 måneder. I går var første gang, og også første gang Alfa skulle løbe hele baner indendørs i hal. Vi har i efteråret været på et fremadsendelseskursus på 3 timer, der også var indendørs i hal, men jeg kunne i går godt mærke på hende dels 1) At det var nyt og stressende 2) At hun havde en masse træningsenergi oplagret, selvom vi har trænet meget i haven i juleferien, der varede 19 dage for mit vedkommende :o)
Nå, men vi er jo meget privilligerede og træner med nogle rigtig seje tøser og hunde, og jeg måtte (som forventet) sande, at vi var totalt rookies i dén forsamling. Men jeg har forlængst besluttet, at jeg vil give den hele armen og stille høje forventninger til mig selv og Alfa - så det gjorde vi også i går.
I forhold til efteråret i Vallensbæk (udendørs), så var de 4 baner i går noget sværere, synes jeg; komplicerede springkombinationer, hvor det ikke altid var den åbenlyse vej og i fremadsendelserne stod springene skråt i forhold til hinanden. Det tog Alfa lang tid at indse at spring skulle tages fra meget små vinkler, og jeg anede ikke, hvilke tegn og signaler, jeg skulle sende, og fik ikke altid gjort det vi fik besked på :o) Al begyndelse er svær - specielt når ens vuf kører med 4 jetmotorer i rumpen :o)
Men, der var også rigtig gode ting - som jeg faktisk var rigtig stolt af. Vores slalom gik rigtig godt, da hun lige fik indset at træpindene slog hendes skuldre hårdere end de vakkelvårne af plastik herhjemme. Og hun tog indgangene rigtigt og løb ikke ud af den - OPTUR!
Det var også tydeligt at hun har trænet felter (2on2off) i 1½ måned nu. Hun blev for enden af vippen og balancen, og jeg kunne sætte hende i positionen på A'et. Det fik vi ros for.
Hun var ikke bange for nogen af forhindringerne og tog gerne tunnellerne - også flere gange end ønsket :o) Og det er alene en sejr for en sheltietøs, der ellers er lidt ømskinnet mht. store redskaber, nye lyde osv. Hun var bare sej, og ville bare løbe-løbe-løbe.
Hun var desværre også ret stresset (tror primært at det skyldes de nye omgivelser), og løb også hjemmelavede baner og tonsede fremad-fremad-fremad, selvom jeg prøvede at kalde hende tilbage efter et spring. OG! Så tyvstarter hun hele tiden! Jeg må sande, at hendes flotte BLIV-kommando fra LP, hvor hun aldrig har fejlet fællesøvevlserne i LP3, er en by i Rusland, når der står en hel agilitybane foran hende - øv! Det må trænes fremadrettet med rigtig gode godbidder.
I efteråret havde hun det med at løbe under springene, når de blev 40 cm, men det gjorde hun kun én gang i går - også godt nok. Jeg har også sat dem op herhjemme, så de ikke er anderledes høje til træning.
Jeg fik et par søde ord med på vejen af træneren (Jytte) til sidst, for hun synes, at vi har et rigtig stort potentiale, og at vi er kommet rigtig langt på det halve år, vi har trænet agility. Det varmede, når man godt kunne se, at vi var rookierne :o)